JORDMODERSAMTALER

At være gravid er for mange en tid, hvor følelserne kan være meget blandede, og svinge mellem stor glæde og forventning, til tilstande, hvor alt ikke altid kun er skønt. Det kan være de fysiske gener der fylder rigtig meget eller en angst for at skulle føde. Måske er det uvant pludselig, at føle sig mere sårbar end man plejer – og måske kan man ikke rigtig genkende sig selv, og bliver bekymret for, om det aldrig går over.

For mange føles det svært og skamfuldt, hvis man ikke glæder sig vildt, og det kan være svært overhovedet at tale med nogen om det.

 På samme måde kan tiden efter fødslen være en tid, hvor man har brug for ekstra støtte og omsorg. Man har brug for alle de kræfter man har, både fysisk og psykisk, samtidig med, at man sover for lidt, måske er virkelig ked af sin fødsel, har problemer med amningen eller oplever, at relationen til ens partner bliver udfordret.

 At give det hele plads og ord, kan være så vigtigt, og frigøre energi og overskud.

 Jordemodersamtaler kan være relevant fx hvis du:          

  • Er nervøs for fødslen.
  • Har brug for mere tid og ro med en jordemoder, til at tale om graviditeten, fødslen eller   amningen 
  • Føler dig overvældet af ansvaret
  • Føler dig skrøbelig og måske i tvivl om ALT
  • Har brug for at vende din egen barndom, i forhold til selv at skulle være forælder
  • Føler dig lidt alene om graviditeten, selvom du er i et parforhold.
  • Er ked af din fødsel
 
© Copyright Nina Sepstrup